En stor del af SEO processen er at oprette supergodt indhold, der kan findes i Google ved relevante søgninger. Men det at oprette nyt indhold kan ofte tage fokus fra det indhold, man allerede har oprettet og som måske bare ligger på hjemmesiden uden nogen rigtigt læser det. Det er især tilfældet, hvis du har en blog.
Men indhold som Google ikke synes er interessant og som dine brugere heller ikke gider at læse kan være noget rigtigt ”dødvægt” på din hjemmeside og hæmme resten af hjemmesidens synlighed i Google.
I denne artikel vil jeg vise dig, hvordan en SEO konsolidering og oprydning på en hjemmeside kan løfte synligheden med 79,7% i Googles søgemaskine og trafikken med 26,0% på kun 30 dage.
Og disse resultater kommer ved at gøre kun tre ting:
- Slette irrelevante sider
- Konsolidere indhold, der rammer de samme søgeord
- Oprette bedre URL’er
Men inden jeg viser dig, hvordan du kan få de samme resultater på din hjemmeside, så lad os se lidt nærmere på, hvorfor det er vigtigt at rydde op i dit indhold en gang imellem.
3 årsager til at lave en SEO oprydning
Hvis du har en ældre hjemmeside, har meget indhold (mange sider) og løbende opdaterer siden med nyt indhold, så er det en god idé at lave en SEO oprydning en gang om året eller måske bare hvert andet år. Det er der især tre årsager til:
1. Googles Crawl budget
Googles crawl budget er et udtryk for, hvordan Googles søgerobot vælger at læse din side website. Altså hvilke sider og hvor meget tid og ressourcer, der allokeres til din website.
Ifølge Google hæmmer det din websites crawling, hvis den har:
- Mange sider med tyndt og dårligt indhold
- Mangelfuld navigation
- Duplicate content
- Sløv hastighed
- Hackede sider
De dårlige sider kan således hæmme crawlingen af de gode sider (som derfor får dårligere placering i Google) – derfor skal de væk!
2. Tyndt indhold
Som skrevet ovenfor hæmmer tyndt indhold din hjemmesides placering i Google. Derfor skal det elimineres.
Men hvad er tyndt indhold?
Det er indhold, som ikke giver brugeren nogen værdi og som ikke besøges/læses af hverken dine brugere eller Google. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med hvor mange ord en artikel fylder, selv om der ofte er en sammenhæng.
Jeg viser dig lidt senere, hvordan du finder tyndt indhold på din website.
3. Søgeordskanibalisering
Hvis du over en årrække løbende har oprettet nyt indhold på din hjemmeside (f.eks. på en blog), så har du sikkert også fået lavet nogle artikler, der rammer de samme søgeord og næsten omhandler det samme. For eksempel havde jeg på min hjemmeside flere sider, der omhandlede ”b2b marketing” og alle artikler forsøgte at ramme denne søgeterm (’b2b marketing’).
Men Google kunne ikke se, hvilken af siderne, der var den vigtigste og derfor skulle placeres godt i søgemaskinen. Derfor blev ingen af siderne fundet og de var således bare dødvægt.
Sådan laver du en SEO konsolidering
Lad os så komme i gang med selve processen. Jeg viser dig hvad jeg gjorde i starten af november måned på vores egen website jpomarketing.dk. Og som meget hurtigt fik denne effekt på vores synlighed i Google:
En stigning i visibility på næsten 80% på godt 14 dage og som altid også øgede trafikken til websiten.
1. Find alle dine sider
Først skal vi have fundet alle dine sider på websiten. Her kan du bruge et værktøj som Screaming Frog til at ”pløje” din website igennem og finde alle dine html-sider. Screaming Frog er gratis op til 500 sider. Når du har resultatet herfra kan du downloade dine sider til et Excel-ark.
Vi skal også bruge nogle data fra Google Analytics for at se trafikken og antal konverteringer til dine landingssider. Du går ind på Adfærd -> Websiteindhold -> Landingssider
Du skal vælge det sidste år som datointerval og sørg for at få alle mål med i rapporten. Denne rapport med alle landingssider downloader du også til Excel.
For at finde de sider, der ikke har nogen trafik, kopierer du url’erne fra begge regneark (altså Screaming Frog data og data fra Analytics) til samme kolonne i et nyt regneark og klikker på ”Fjern dubletter”. Så har du siderne med 0 trafik tilbage.
Dem kan du sætte ind i regnearket fra Google Analytics med 0 i antal besøgende og 0 i gennemførte mål.
Så kopierer du kolonnerne Url, Sessioner og Gennemførte mål til et nyt ark og tilføjer to kolonner; Tema og Aktion. Så skulle det gerne se således ud:
Nu har du en oversigt over alle dine sider med antal besøg, mål og to rubrikker med Tema og Aktion.
2. Find sider med indgående links
Inden vi går i gang med at konsolidere og slette sider, skal vi sikre os, at vi ikke sletter sider, der har indgående links. Her kan du anvende et værktøj som Google Search Console (gratis!), SEMRush eller Moz til at få en oversigt over de sider på din website, andre har linket til.
3. Forbedre, konsolidere, slette
Det næste trin er at gå alle dine sider igennem i regnearket og markere dem om de skal slettes, konsolideres eller forbedres. Jeg foreslår, at du sorterer regnearket efter antal sessioner og starter med siderne med lavest antal sessioner.
Og her kan du rolig være hård. Hvis siderne ikke har nogle besøg og ikke nogle links, så er det sikkert ikke nogle du behøver at beholde. Marker dem med ”slet”.
Er der eksterne links, der peger ind på siderne, så marker dem med ”slet/301”, så du redirecter siderne til en anden side for at bevare linkværdien.
Du vil sikkert finde sider, som mere eller mindre omhandler det samme. Her skriver du under Tema, hvad de enkelte sider omhandler. Jeg brugte kategorier som SEO, AdWords, Content Marketing etc. Som eksempel fandt jeg fire sider, der ikke havde meget trafik og som alle omhandlede ’B2B Content Marketing’.
De så således ud:
Disse 4 artikler konsoliderede jeg til én side, der først og fremmest skulle ramme søgeordet ’b2b content marketing’. Med andre ord samlede jeg alt indholdet på én side. Gik det igennem og redigerede i det, så det hang ordentligt sammen. Så slettede jeg de sidste 3 artikler og 301-redirectede dem til den første, som jeg også omdøbte, så url’en i dag er /b2b-content-marketing/.
Jeg konsoliderede flere sider og oprettede ”super-sider” i stedet med fokus på bestemte temaer eller søgeord. Ud af godt 80 sider er 20 sider blevet slettet eller konsolideret ind i andre sider.
Du har sikkert allerede nogle sider, som har meget trafik, ligger godt i Google, men måske godt kunne performe endnu bedre.
Dem skriver du ”forbedre” ud for. Det er sider som du løbende kan gå ind og redigere og forbedre, så de kommer til at skaffe mere trafik og flere kunder til din website.
Jeg har blandt andet forbedret en side, jeg havde om en online salgstragt og som lå på side 1 i Google og gav lidt trafik men ikke var helt i top. Den er nu forbedret med mere indhold, billeder og en kortere URL og søger du efter ’salgstragt’ eller ’online salgstragt’, vil du finde siden i toppen af søgemaskinen. Denne side alene giver en del leads til min forretning.
Jeg har udvalgt fem sider mere, som jeg vil forbedre i løbet af det første halve år af 2020 – 1 side om måneden for på den måde at øge trafikken til hjemmesiden.
Jeg håber du har fået lidt inspiration til, hvordan du kan forbedre din egen hjemmeside, så den får mere trafik fra Google. Vil du have et konkret svar på, hvordan din egen hjemmeside kan forbedres, så kontakt mig endelig.