Linkbuilding er den eksterne del af søgemaskineoptimering, altså det, der ikke foregår på din egen hjemmeside, men på andre hjemmesider. Som navnet antyder går det ud på at “bygge links” – altså at få andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside. For set med Googles øjne er et link at betragte som en “stemme”, så jo flere relevante, kvalitetslink, der peger ind på din hjemmeside desto højere vil den blive placeret i søgemaskinen – sådan lidt enkelt forklaret.
Linkbuilding er også en del af Outreach-processen, hvor man markedsfører det superindhold, du har på din hjemmeside, over for andre hjemmesider og får dem til at omtale dit indhold og gerne linke til det.
Der findes mange forskellige teknikker til at få links, men udgangspunktet er, at du skal have noget indhold, der er værd at linke til. Det er også dette ræsonnement, der ligger til grund for Googles algoritme. Og det er derfor vi opererer med begrebet Superindhold, der netop skal sikre at hjemmesiden har indhold, der er værd at omtale og linke til for andre.